Har du lyst til at have en meningsfyldt ugentlig aktivitet, som er givende for dit barn OG for dig?
Vil dit barn have glæde af:
Kan du sige JA til nogle af disse spørgsmål, så vil jeg elske at invitere dig og dit barn indenfor til nogle skønne timer på Ellelyst. Stemningen er afslappet, loftet er højt og det vigtigste for mig er, at der er plads til at være den du er, at du bliver næret og støttet som kvinde og som mor samt at dit barn oplever et kreativt og kærligt frirum.
Som hjemmegående mor har du brug for både pustehuller, men især også for udvikling og fordybende arbejde. Så du både kan være en god mor for dit barn, fordi du får åndehullerne, men også kan fordybe dig, udvide din bevidsthed, og udvikle dig som menneske (som i sidste ende også kommer dit barn til gode).
Vær med til den spæde opstart og lad os sammen finde vejen. Lad fællesskab, ro og fordybelse være nøgleordene og hop med på rejsen. Jeg vil elske at skabe et kærligt, nærende rum med grobund for fællesskab og fordybelse og jeg vil elske at have dig med.
Den konkrete ramme er, at du tilmelder sig et forløb på seks uger (+ en ’besøgsgang’ á to timer), én dag i ugen mødes vi på gården kl. 9. Her vil Konrad, tage imod børnene. Han er super god og gården er den perfekte ramme med dyr, skov, bæk og stor stue og legerum.
Mødrene samles i ’arbejdslokalet’, og her vil vi lade roen sænke sig. Vi vil starte ud med at mærke ind i os selv og i fællesskabet med en lille meditationsøvelse, så vi er klar til dagens fordybende arbejde. Dette arbejde vil bestå af forskellige former for kunst, hvor kerneværdien er processen. Vi vil arbejde henimod at opleve et ‘flow’ i den kunstneriske proces, om det er akvarelmaling, kalligrafi, arbejde med ler, ordkunst, geometri eller noget helt andet, der er udgangspunktet. Vi vil ved hver mødegang arbejde med en ny kunstform og mærke, hvordan vi kan glemme tid, sted og rum gennem dette arbejde.
Udover det fordybende, kunstneriske arbejde, vil der altid være tid til hygge, fællesskab, snak og bare at vær
Jeg er hjemmepasser med stort H og jeg er ikke i tvivl om, at børn bliver sundest og stærkest ved at opleve tryghed og kærlighed med masser af voksenkontakt i de første mange leveår.
Men hjemmepasning er kun godt, sundt og bæredygtigt, hvis mor har det godt!
Derfor ligger det mig meget på hjertet, at give mødrene den nødvendige styrke der skal til, at være hjemmepasser. Jeg ser det som de absolut mest krævende år i en kvindes liv, og der skal en del ’fodder’ på vægtskålen for, at der ikke kommer underskud og sult.
Jeg er mor til fire skønne unger på 10, 8, 6 år og den sidst nye på otte måneder. Jeg er hjemmepasser gennem flere år og uddannet steinerlærer. Efter at have arbejdet på højtryk i fire år for pludselig at være hjemmepasser igen (til min pige på 6 år sideløbende med min barsel), er det gået op for mig, hvor stærkt brug der er for tilbud til hjemmepassermødre.
Med mine ben solidt plantet i antroposofien er det min store mission at sprede kærlighed og energi til dette stærke og hårdtarbejdende folk.
Mødegange, 6 tirsdage kl. 9-12:
28. marts
11. april
18. april
25. april
2. maj
9. maj
Tirsdag d. 21. marts kl. 10-12 vil der være mulighed for at du og dit barn kommer og har nogle hyggelige timer sammen med Konrad og de andre børn og mødre, så omgivelserne er trygge og kendte.
Aldersrammen er børn på 3-6 år. Har du en baby eller børn i andre aldre, så tag kontakt og vi kan finde en løsning sammen. Jeg har selv en baby, og de fælles aktiviteter vil blive tilrettelagt efter lur.
Der er altid plads til, at et barn har brug for et kram af mor. Strukturen er fleksibel og kan altid tilpasses de behov der opstår.
Husk madpakke til dig og dit barn. Der vil være kaffe og te på kanden.
Introprisen er kun 840 kr.
Tilmelding og spørgsmål til Frederikke på:
frederikkesteffansen@gmail.com